SØN

SØN ●

LØRDAG

SØN

Hvert år har vi på Gisselfeld Kultursaloner præsenteret noget af det, som vi tror på med tiden kan blive et band, der sætter lidt større fodspor i samtiden og på musikscenerne landet over. 

Søn er et af de navne, vi på Gisselfeld Kultursaloner har den der fornemmelse af torpederer hitlisterne og skriver sig endegyldigt ind i tusindvis af danskeres hjerter, inden vi når august og sommerfestival på Gisselfeld.

År for år har de bygget på et ry som et helt usædvanligt, velspillende og medrivende liveband. Blandt andet koncerten på Heartland forrige år fik Politikens anmelder helt op af stolen. Hun kvitterede med 5 hjerter og ordene: ” …(deres) sange er som vilde, loopende rutsjebaner, man bliver både ør og lykkelig af.”

I februar udgav himmelstormerne deres fjerde album ”Søn” til endnu en omgang roser fra medier og fans. Åh, hvor vi glæder os til at starte en sommeraften på Gisselfeld Kultursaloner med Søn på scenen.