SIDSEL JUUL CARLSEN

SIDSEL JUUL CARLSEN ●

SIDSEL JUUL CARLSEN

Tekstilkunstner og antropolog Sidsel Juul Carlsen arbejder i krydsfeltet mellem kunst og menneskelige erfaringer. Med udgangspunkt i sin faglige baggrund undersøger hun, hvordan vi ritualiserer og markerer livets mange overgange – fra det synlige til det næsten umærkelige. Hendes værker er skabt udelukkende af genbrugs- og restgarn, materialer der i sig selv bærer på tidligere historier og liv. Ved at integrere ritualer i sine tekstile udtryk, giver hun form til de overgange, vi alle gennemlever, men som ofte forbliver usagte eller oversete.

Igen i år vil Sidsel værker være udstillet på Kultursalonerne Gisselfeld, som poetiske påmindelser om netop disse overgange – og om de ritualer, vi knytter til særlige perioder i livet. Både små og større værker vil være til salg under festivalen.

Sidsel har sin faste plads i slotsgården under hele festivalen. Her kan du hente garn og strikkepinde og tage dem med rundt til samtaler og oplevelser. Garnet afleveres senere tilbage til Sidsel, som vil integrere det i et fremtidigt kunstværk – og dermed væve dine oplevelser ind i noget større.