Sjælfuld nordmand lover store highs and lows

Norske Beharie glæder sig til at komme tæt på publikum med sin musik, der både trækker på soul og singer-songwriting – og kan få folk til at tie helt stille.

Hovedparten af de optrædende på Gisselfeld Kultursaloner er danske, men en håndfuld er fra de øvrige nordiske lande, og en af dem er den 32-årige norske sanger, sangskriver og guitarist Christian Beharie, der blot optræder under sit efternavn. Beharie bor i øvrigt midlertidigt i København, da hans kæreste har fået arbejde i DR’s Symfoniorkester, og han har indtil videre fået et godt indtryk af den danske hovedstad. Men hvad kan vi forvente af hans optræden på Gisselfeld?

– Men kan se frem til en dynamisk koncert med store highs and lows, hvor det bliver både emotionelt og energifyldt. Såvel nærværende og nedbarberet som storladent. Og soulfuldt.

Beharie ser frem til at optræde på en intim festival som Gisselfeld, siger han.

– Man kommer jo vældig tæt på publikum. Og det er lidt lettere at få connection med en enkelt person. Det er mere konfronterende, og det synes jeg er spændende.

Beharie har spillet flere gange i Danmark, blandt andet i Vega, på Hotel Cecil og på Spot Festival 2026, hvor han på VoxHall ene mand med sin spanske guitar og stemme fik holdt en fyldt sal med 700 personer i et jerngreb. Når musikken spillede, var salen tyst, som havde alle fremmødte fået sat gaffatape for munden – og ellers brød de ud i jubel eller sang begejstret med, når de blev opfordret til det.

– Det danske publikum er faktisk lidt anderledes end det norske. Jeg oplever, at danskere er lidt mere amerikanske i deres energi. Lidt mere responderende, lidt mere umiddelbare og måske lidt mere outgoing. Det giver et energi-boost, siger Beharie.

Beharie har turneret en del uden for Norge, blandt andet i Holland og Tyskland, og kort efter dette interview skulle han videre til Spanien, ligesom han har spillet på den prestigefulde Montreux Jazz Festival i Schweiz. Det er altså en erfaren performer, man kan se frem til at opleve på Gisselfeld.

Beharie voksede op i den sydvestnorske by Sandnes som søn af en norsk kvinde og en jamaicansk far. Faren var glad for soulmusik og spillede hele tiden reggae- og soulplader med blandt andre Bob Marley og Sam Cooke, og selvom han ikke selv spillede musik, smittede hans begejstring af på både Beharie og hans fire søskende, der alle begyndte at synge og spille instrumenter, ofte med hinanden. Men det hjalp også, at der var et meget kreativt miljø på den lokale kulturskole.

– Jeg fik sang- og klaverundervisning og spillede i skolens band. Der var meget musik i hverdagen.

Da Beharie var færdig med skolen, var det for ham helt oplagt at gøre musik til sin levevej.

– Jeg havde ikke noget valg, siger han, og han flyttede derfor til Oslo og begyndte at studere musik, ligesom han for alvor begyndte at skrive sange. I 2019 udgav han sin første ep, og den er blevet fulgt af yderligere to ep’er og to album, senest sidste års "When the Silence Gets Too Loud". Et album, som Beharie beskriver som stadig soul-inspireret, men også påvirket af singer-songwritere som Michael Kiwanuka, Laura Marling og Sufjan Stevens. Teksterne kredser om at blive ældre og mere moden.

– Det handler om at miste ungdommens lidt naive tilgang til livet og blive lidt mere livserfaren og lidt mere slidt i kroppen, siger Beharie med et smil.

Han er gået i gang med at skrive sange til sit næste album, men vil ikke røbe noget om den kunstneriske retning. Kun at det bliver anderledes end forgængerne.

– Hvert album er en tidskapsel. Jeg prøver at indfange den tid, jeg befinder mig i, og så laver jeg et album med det udtryk, og så tager jeg et skridt i en ny retning. Mit mål er at blive ved med at være nysgerrig

Tekst af: Ole Rosenstand Svidt