CLAUS HEMPLER, JESPER BINZER & LOTTE MØRK - FLERE NAVNE ER KLAR TIL ÅRETS FESTIVAL
Programmet for næste års festival begynder at falde på plads, og vi er nu klar til at afsløre endnu flere navne til den kommende plakat.
Siden udgivelsen af ”Kufferten Fuld Af Mursten” i 2019 har Claus Hempler optrådt for fulde sale over hele landet. Dog var det allerede som helt ung, at Claus Hempler slog sit navn fast som sanger i det succesombruste band Fielfraz. Siden har han udgivet en håndfuld klart definerede soloplader, der gav ham ry som en af vores store, stildannende sangere og en musikernes musiker. Dog var det var som om, at denne voksne, etablerede sanger sprang ud som helt nyt navn med udgivelsen i 2019. For første gang nogensinde skrev han på dansk og sange som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” gav et helt nyt liv til musikken.
Hospitalspræst Lotte Mørk er efterhånden en fast del af Kultursalonerne Gisselfeld. Hvert år har hun gæstet festivalens Samtalescene til en samtale om bl.a. tro, sorg og ærlighed. Tidligere samtalepartnere på festivalen er musiker Søren Huus, forfatter og radiovært Espen Kjær samt bioetiker og forfatter Micky Gjerris. I år det musiker og frontmand i D-A-D, Jesper Binzer, der er inviteret med på scenen.
”De danske Coldplay, bare bedre end originalen”, lød det for nyligt fra GAFFA i en femstjernetkoncerteranmeldelse af bandet The Mukherjee Development. Navnet ”Mukherjee” er indisk og tilhører den dansk/amerikansk/indiske forsanger Oscar Mukherjee, hvis californiske opvækst får bandets engelske lyrik til at flyde ubesværet og frit. Bandet består desuden af erfarne kræfter, som bl.a. kendes fra Jonah Blacksmith og Peter Sommer & Tiggerne, og som i The Mukherjee Development udfolder sig med musikalsk overlegenhed og kreativitet.
Vi nøjes ikke bare med at få besøg af Isam B på Samtalescenen i år, hvor han sammen med Suzanne Brøgger vil gøres os klogere på deres fællesbidrag til den Europæiske Sangbog. Isam B, der begyndte sin karriere som en del af den legendariske danske trio "Outlandish", gæster også Musikscenen på årets festival, hvor han har sit nye album “Den Heldigste Mand i Europa” med.
Dansk-japanske Terkel Atsushi Røjle a.k.a. Atusji er lige nu aktuel med albummet “Slowboat til Asakusa”, der er hans første dansksprogede udgivelse. Atusji har høstet gode anmeldelser i danske dagblade såsom Politiken og Soundvenue, haft musik med i Netflix-serien Terrace House, samt spillet Roskilde Festivals Rising-scene og været flittigt spillet på P3 og P6, og til sommer kan han altså opleves med fuldt band på Kultursalonerne Gisselfeld.