LEA EYÐBJØRG
●
LEA EYÐBJØRG ●
LØRDAG
LEA EYÐBJØRG
Den dansk-færøske sanger og sangskriver Lea Eyðbjørg har på kort tid markeret sig som en af de mest dragende nye stemmer på den nordiske musikscene. Med en sjælden kombination af sårbarhed og styrke har hun skabt sin egen ærlige og hudløse lyd, hvor nordisk, håndspillet melankoli møder slagkraftige, elektroniske popsange.
Lea udgav sin debut-ep “Kærlighedsdigte til de uhjælpelige” i foråret 2024 og har siden da brugt tiden på at skrive og indspille en masse ny musik. De første udspil, remaket af “Blå nætter” (i en særlig version featuring Østen), samt den nye single “Drukner” er allerede ude, og meget mere er på vej i løbet af 2026.
