CORT LUNDE
●
CORT LUNDE ●
PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED:
FREDAG
CORT LUNDE
Cort Lunde har gennem de sidste to år arbejdet med nogle af Danmarks største museer, udsolgt koncerter på Thorvaldsens Museum under Copenhagen Jazz Festival, komponeret musik til en dokumentarfilm nomineret til Alpinale Film Festival, blevet kåret som Ugens Album på DR P8 Jazz, modtaget adskillige bevillinger fra Statens Kunstfond, turneret både nationalt og internationalt, haft releasekoncert på det legendariske Jazzhus Montmartre og optrådt ved Designmuseum Danmarks event for Hollywood-stjerner som Lily Collins og Ted Danson – som begge købte deres albums.
Cort Lunde består af Thomas Cortes og Erik Lunde. Gruppen skaber musikalske fortolkninger af natur og kultur gennem en researchbaseret proces, der udvikles via instrumental synergi, digitale elektroakustiske processeringer og brug af feltoptagelser. Resultatet er et jazztronica-univers, hvor samspillet mellem de bagvedliggende historier skaber en helhed, der gør, at vi lærer disse fænomener bedre at kende gennem musikken.
Genremæssigt er Cort Lunde nysgerrige og kombinerer elektronisk musikproduktion, kontemporær improvisationsmusik og arrangementer for klassisk besætning. Lyden er organisk, og lag af knitrende beats, elektroniske klangflader og solistiske udfoldelser skaber en meditativ stemning – med tilstrækkelig variation til, at man som lytter bevarer fokus.
Deres seneste album Hydrophilia fik flotte anmeldelser. Politiken skrev:
"Det er avantgarde, men alt andet end fremmedgørende – faktisk rigtig iørefaldende."